AAU logo

Visningsside

MIRA C. SKADEGÅRD: "DET ER FULDSTÆNDIG ABSURD AT SPØRGE, OM VI HAR ET PROBLEM MED RACISME"

Selvom hun i årevis har forsket i og påvist hverdagsdiskrimination i Danmark, har de seneste ugers diskussioner om racisme i Danmark, foranlediget af Black Lives Matter-demonstrationerne i USA og en lang række lande inklusiv Danmark, alligevel betydet, at der er blevet stillet spørgsmålstegn ved selve eksistensen af racisme i Danmark. Mira C. Skadegård har i flere medier udtalt sig om racisme og hvordagsracisme - og hun har givet konkrete bud på, hvordan det kan kommes til livs.

Lagt online: 22.06.2020

mira c. skadegård: "I Danmark sidder vi fast i en gammel forståelse af racisme, som man ikke rigtig bruger andre steder længere"

De seneste ugers demonstrationer mod racisme over for sorte personer i USA har bredt sig til en lang række lande, herunder Danmark. Det har betydet et øget mediefokus på diskriminationsforsker MIra C. Skadegård. Hun har tidligere været Researcher of the Month på CfU's Twitter, hun har pædagogisk forklaret begreber fra feltet til lægfolk og hun har gentage gange måtte bekræfte i medierne at al tilgængelig forskning i Danmark dokumenterer, at racisme er udbredt i Danmark

Mira C. Skadegård har de sneeste uger udtalt sig til adskillige medier. Hun fortalte til TV2, at hun i kølvandet på en Opinionsundersøgelse, ikke er "overrasket over, at halvdelen af danskerne mener, at racisme ikke er et problem. Det er som regel, dem der oplever diskrimination, der oplever problemerne", mens hun i Jyllands-Posten påpeger at i "Danmark sidder vi fast i en gammel forståelse af racisme, som man ikke rigtig bruger andre steder længere". Mira C. Skadegård giver til Danmarks Radio også bud på hvordan majoritetspersoner kan sige fra over for hverdagsracisme, i en situation som den musikeren Lord Siva beskrev i TV2 Lorry, hvor Skadegård også udtalte sig om den udbredte hverdagsdiskrimination i Danmark.

I en artikel fra i dag på Videnskab.dk, oplistes tre tommelfingerregler om racisme, Skadegård har udvklet. Tryk her for at læse dem og resten af artiklen. For at læse den forskning Mira C. Skadegård har bedrevet på området, tryk her