AAU logo

Visningsside

Nyt Dansk pædagogisk Tidsskrift på gaden med bidrag fra flere CfU-medlemmer

Dansk pædagogisk Tdsskrift er for første gang udelukkende kommet i digital version og teamet for denne gang er "Nye tider på universitet - pædagogik mellem lyst og nødvendighed", med bidrag fra professor emeritus Palle Rasmussen, samt lektorer Anne Aarup Jensen og Lone Krogh.

Lagt online: 03.04.2020

dansk pædagogisk tidsskrift nummer 1 i 2020 er på gaden

Dansk pædagogisk Tidsskrift (DpT) har efter over 50 års trolig udgivelse i papirformat, valgt at gå endeligt over til udelukkende at udkomme digitalt. Det nye nummer har det spændende tema: "Nye udfordringer på universitetet  – pædagogik mellem lyst og nødvendighed", denne gang med to artikler fra medlemmer af CfU. Derudover er der en håndfuld andre artikler som omhandler sortering, universitet som plan B og menneskerettighedsundervisning og meget mere.

Palle Rasmussen har forfattet artiklen: "Universiteterne på vej - hvorhen?", som beskriver trækkene ved den udvikling universiteterne har gennemgået de seneste årtier, inklusiv en analyse af hvilke problemer denne udvikling kan forårsage. 

Lone Krogh og Annie Aarup Jensen har skrevet artiklen "Unge med trivselsproblemer i kollaborative læringsfællesskaber", som giver eksempler på de problemer unge i mistrivsel kan opleve i de læringsfællesskaber der er på videregående uddannelser. Det er en del af deres Studielivsprojekt, hvor de følger 50 unge i mistrivsel på tværs af uddannelsesinstitutioner i samarbejde med Roskilde Universitet. 

Tryk her for at læse tidsskriftet.

Tidsskriftet kunne godt bruge økonomisk støtte, og der kan derfor overføres mindre og større beløb gennem Mobile Pay på: 910914