AAU logo

Visningsside

VIA University College byder på eftermiddage for ledere og lærere om nyeste forskning med CfU-forskere som oplægsholdere

I september udbyder VIA University College kurser over to eftermiddage med sammenlagt fire oplæg om forskning rettet mod udskolingen og ungdomsuddannelserne. Lær om den nyeste forskning på området og hvordan den kan omsættes i praksis.

Lagt online: 16.04.2020

VIA University College byder på eftermiddage for ledere og lærere om nyeste forskning med CfU-forskere som oplægsholdere

Primært rettet mod lærere og ledere i udskolingen og ungdomsuddannelserne, udbyder VIA University College Aarhus over to eftermiddage i september fire oplæg med forskere fra CfU. De fire oplæg omhandler henholdsvis praksisfaglig i grundskole og ungdomsuddannelser, kreativitet i og for ungdomsuddannelserne, lærernes rolle i at øge elevernes trivsel, samt bæredygtighed skoleudvikling. 

Oplæggene er omkring 45 minutter lange, hvorefter der er tid allokeret til spørgsmål og drøftelse af hvordan forskningen kan udvikle skoleområdet. Henriette Duch, eksternt medlem af CfU og lektor på VIA University College, rammesætter debat, spørgsmål og oplæg.

Oplægsholderne er fire CfU-medlemmer, der som altid er opdateret på den nyeste forskning. Det drejer sig om Dorte Ågård, Karen Egedal Andreasen, Lars Bang Jensen og Tatiana Chemi. 

   

For at læse mere om inspirationskurset, kan du trykke her.